Filosofiske foredrag og andre seancer
Filosofiens levende tanker kan danne nye erkendelser på utallige måder.
Det er afgørende vigtigt at inddrage alle mulige slags erfaringer, og ikke mindst slippe visdommen løs, så liv, lære og lidenskab bliver tæt forbundne.
Jeg arbejder med to slags filosofiske møder med levende ord og tanker:
I: Foredrags- og debatarrangementer
Aktuelle foredragsrepertoire:
Økosofiens visdom - Nye spørgsmål til det affaldssorterende dyr.
Velkommen til Homo Kompetencus: Menneskets udvikling - og indvikling?
Den 3.natur - cursorens hjerteslag som samfundets puls.
Hvad var filosofi? - Om førsokratikernes filosofiske frugtbarhed.
Filosofi og latter - kan man grine sandheder frem?
Findes der en særlig dansk filosofi? - Og er den noget særligt?
Et typisk arrangement består af et foredrag på ca. en time med efterfølgende debat, men andre rammer er selvfølgelig også mulige alt efter ønsker og behov. Andre - og nye - emner indenfor filosofiens historie og nutid er også meget velkomne - Spørg!
II: Filosofiske caféer
De filosofiske caféer kan nærmest handle om hvad som helst, og kan bringe deltagerne mange steder hen. Et åbent forum, hvor man har valgt et udgangspunkt, men oftest ikke ved, hvor man havner! Det øjenåbnende bliver mødets forløb, som stiller nye spørgsmål. - De giver ikke nogen bestemte svar, men udvider netop perspektiver og erkendelser. Og her rummer filosofiens historie og nutid et væld af opdagelser og synsvinkler, som får deltagerne til at tænke anderledes langt og dybt. Eller som Nietzsche sagde: ”Man er aldrig på sikrere vej, end når man ikke ved hvor den fører hen”.
Filosofiens levende tanker kan danne nye erkendelser på utallige måder.
Det er afgørende vigtigt at inddrage alle mulige slags erfaringer, og ikke mindst slippe visdommen løs, så liv, lære og lidenskab bliver tæt forbundne.
Jeg arbejder med to slags filosofiske møder med levende ord og tanker:
I: Foredrags- og debatarrangementer
Aktuelle foredragsrepertoire:
Økosofiens visdom - Nye spørgsmål til det affaldssorterende dyr.
Velkommen til Homo Kompetencus: Menneskets udvikling - og indvikling?
Den 3.natur - cursorens hjerteslag som samfundets puls.
Hvad var filosofi? - Om førsokratikernes filosofiske frugtbarhed.
Filosofi og latter - kan man grine sandheder frem?
Findes der en særlig dansk filosofi? - Og er den noget særligt?
Et typisk arrangement består af et foredrag på ca. en time med efterfølgende debat, men andre rammer er selvfølgelig også mulige alt efter ønsker og behov. Andre - og nye - emner indenfor filosofiens historie og nutid er også meget velkomne - Spørg!
II: Filosofiske caféer
De filosofiske caféer kan nærmest handle om hvad som helst, og kan bringe deltagerne mange steder hen. Et åbent forum, hvor man har valgt et udgangspunkt, men oftest ikke ved, hvor man havner! Det øjenåbnende bliver mødets forløb, som stiller nye spørgsmål. - De giver ikke nogen bestemte svar, men udvider netop perspektiver og erkendelser. Og her rummer filosofiens historie og nutid et væld af opdagelser og synsvinkler, som får deltagerne til at tænke anderledes langt og dybt. Eller som Nietzsche sagde: ”Man er aldrig på sikrere vej, end når man ikke ved hvor den fører hen”.
*****
Økosofiens visdom - Nye spørgsmål til det
affaldssorterende dyr
Økologien opfattes af mange som indgangen til et godt liv, men hvorfor bliver den ofte forbundet med omstridte standpunkter af videnskabelig, religiøs eller politisk art?
Økosofien tænker videre og tager afsæt i økologiens videnskab i udformningen af en visdom, som kan udrede vores isolation fra resten af naturen. Men situationen er uhyre kompleks: Ikke alene kan vi nu designe naturen på helt nye måder, vi befinder os tillige i stigende grad i tekniske omgivelser, som ofte virker helt ”naturlige” for os. Ydermere har økologien store vanskeligheder med at påvirke det industrielle vækstsamfunds dagsorden: Den politisk korrekte forbruger synes magtesløs i sin nuværende form, og erfaringerne indenfor det partipolitiske system er generelt tvivlsomme. Visse økosofiske bestræbelser går således også ud på at forny den politiske kulturs dagsorden.
Velkommen til Homo Kompetencus: Menneskets udvikling -
og indvikling?
Samfundet hjemsøges i disse år af kollektive tvangstanker, som fokuserer på det enkelte menneske i et vedvarende krav om bevægelighed d.v.s. med allehånde forestillinger om udvikling i en uophørlig kompetenceophobning.
Et utraditionelt begreb om dannelse, som ellers kunne komme på omgangshøjde med det moderne menneskes spejling i den samfundsmæssige helhed, synes på samme tid at forfalde til et dannelsestomrum: Dannelsen fastlåses i en forestilling om den enkeltes selvudvikling, der ikke overskrider sig selv mod noget alment. Og omvendt betyder en manglende udvikling hos den enkelte i princippet en afvikling i forhold til arbejdsmarkedet.
Er vi med dette perspektiv på vej mod en ny mennesketype i evolutionen, Homo Kompetencus, såvel som en tiltagende afvikling af en humanistisk menneskeopfattelse?
Den 3.natur - cursorens hjerteslag som samfundets puls
I 1700-tallet udviklede Rousseau m.fl. ideen om den anden natur, menneskets selvskabte sociale orden, som ikke bestemmes ud fra ideen om naturen i rå tilstand. Denne første, givne natur havde ellers siden renæssancen været det faste grundlag for bestemmelsen af menneskets og samfundets indretning, som derfor fremstod som indiskutabel nødvendighed.
Men kan denne anden natur overhovedet begribe nutidens samfundsmæssige totalitet? Har en næste natur i form af højteknologiske forvandlinger ikke allerede selvstændiggjort sig? I særdeleshed som et verdensomspændende kommunikationsnet og dets accelererende ophævelse af traditionelt urørlige kategorier som f.eks. tid og sted.
Vores vidtgående muligheder for at forme naturen, samt samfundets virtuelle funktionsmåder med lysets hastighed er tilsyneladende ved at vende helt op og ned på hidtidige forestillinger om mennesket, samfundet og virkeligheden.
Hvad var filosofi? - Om førsokratikernes filosofiske frugtbarhed
Sokrates var den første filosof, hævdes det ofte. Men det er forkert: Tværtimod blev han den sidste!
I århundrederne forinden myldrer det med originale tænkere, som ikke plages af tung tradition og kvælende fagsprog. De såkaldte førsokratikere - af begge køn - befinder sig i et levende spændingsfelt mellem myter og frembrydende logisk tænkning, som filosofien næppe har kunnet opvise magen til siden.
Vi skal se på disse filosoffers ofte svimlende opfattelser, hvordan og hvorfor overgangene fra Mythos til Logos viser sig, og således spørge til filosofiens grundlag overhovedet.
Endelig undersøges eksistensen af en såkaldt mytisk fornuft hos førsokratikerne som en frugtbar erkendelsesform frem for den fornuft, som via Platon blev den toneangivende i filosofihistoriens videre forløb.
De førsokratiske filosoffer har haft væsentlig betydning helt op i vor tid for f.eks. Nietzsche, Russell og Heidegger og udgør fortsat en afgørende kilde til inspiration og erkendelse.
Filosofi og latter - kan man grine sandheder frem?
Har den gravalvorlige sandhed ikke ødelagt mere end nok? Filosoffernes ambitioner om erkendelser og sandhed har ofte stået i vejen for en frigørende latters spontane indsigt i virkelighedens sammenhænge. Hvorfor nu dét?
Filosofi er - og må selvklart være - en alvorlig sag, men kunne den ikke være seriøs og sjov på samme tid uden at fremstå som latterlig? Viljen - og modet - til at kunne grine af og ændre på andres og (især) ens egne overbevisninger har sjældent dannet en levedygtig filosofi, som for alvor (!) peger udad mod et mere afbalanceret forhold til sandheden. Så ér en morsom filosofi overhovedet mulig? Filosofferne er selvfølgelig uenige om disse spørgsmål, så lad den sjoveste latterfilosofi vinde …. terræn!
Findes der en særlig dansk filosofi? - Og er den noget særligt?
Siden 1700-tallet har danske filosoffer skrevet på dansk, men har de også tænkt på dansk?
Dansk filosofihistorie består først og fremmest af perioder, hvor vi har importeret engelsk, tysk eller fransk filosofi og derfor må nøjes med at fastslå vores identitet i den måde, hvorpå udenlandske ideer er blevet tilpasset danske forhold. En egentlig dansk filosofi er således straks vanskeligere at opstille.
De forskellige myter om Danmark og danskere kan indkredse vores mentalitet og tænkemåde, som den har vist sig hos filosofferne. Kan man f.eks. hævde, at dansk filosofi afspejler vores enestående beskedenhed, vores velkendte smålighed, vores uimodståelige humor eller måske ligefrem vores verdensberømte hygge?
Foruden de selvskrevne berømtheder er det konstruktivt at se på nogle - i dag - glemte filosoffer, som nærmest blev ignoreret i deres samtid. I virkeligheden er det måske hos disse egensindige ”udanske” tænkere, at det danske tydeligst har vist sig.
*****